Akademi-filosofi

Alle har potentiale til at blive en bedre golfspiller.

Det er vores mål at vise vore elever, hvordan de kan opnå den størst mulige forbedring af deres spil. Det gør vi ved at lave et personligt udviklingsprogram for hver enkelt elev.

Vores 3-trinsprogram der vil realisere dit fulde potentiale

  1. Svinget (Vores effektive 4-punktsplan)
  2. Aktiv Golf (Forberedelse af kroppen til bedre golf)
  3. Selvopmærksomhed (Den meste effektive måde at lære på)

Svinget: 4-punktsplanen

Det helt fantastiske ved golf er, at alle kan lære det uanset køn, alder eller tidligere sportslige niveau. Det kræves heller ikke, at man har boldøje. Bolden bevæger sig jo ikke, før man rammer den!

Vores 4-punkts svingplan deler bevægelsen i fire afdelinger, som i sig selv er nemme at lære.

  1. Greb og opstilling
  2. Kropsdrejning
  3. Armsving
  4. Håndled

Ved at træne disse punkter i den rigtige rækkefølge opbygger man et enkelt og solidt sving, som giver gode slag både med køller og jern.

Selvopmærksomhed

Fup og fiduser eller sjovt og lærerigt.
At spille det indre spil rigtigt er ikke alene sjovt og lærerigt; det er simpelthen den mest effektive og hurtige måde at lære på. Golfsvinget er ingen undtagelse.
Enkle bevidstheds- og opmærksomhedsøvelser gør, at kroppen hurtigt lærer den rigtige bevægelse, uden at forstyrrende tanker spiller ind.