Elitespiller i LPG

Den overordnede målsætning for LPGCs elitearbejde er at deltage såvel med hold i Dansk Golf Unions Danmarksturnering som at være repræsenteret af elitespillere i individuelle turne¬ringer. Denne målsætning er vigtig for på sigt at kunne skabe et attraktivt tilbud til især dygtige juniorer og at kunne tiltrække elitespillere på højt niveau.

  • LPGC bruger en del ressourcer på elitespillerne, og derfor har eliteudvalget udarbejdet retningslinjer for, hvad der forventes af spillerne i truppen. Der er tale om retningslinjer som alle i truppen skal være bekendt med.
  • Elitespillerne skal være rollemodeller for de øvrige medlemmer af LPGC.  Det gælder både på og uden for golfbanen.
  • Elitespillere møder op til træning hver gang. Såfremt en spiller undtagelsesvis er forhindret i at deltage, skal trænerne informeres. Afbud skal gives så tidligt som muligt, og altid inden træningen.
  • Elitespillerne skal, i det omfang de har mulighed for det, deltage i klubbens turneringer i løbet af sæsonen.
  • Elitespillerne skal deltage i særlige arrangementer med klubbens øvrige medlemmer og sponsorer.
  • Elitespillerne skal prioritere deltagelse i Danmarksturneringen højt, og det forventes at spillerne planlægger efter dette.
  • Eliteudvalget opfordrer spillerne til at deltage i amatøreliteturneringer. Derfor kan spillerne søge om tilskud til dækning af udgifter til disse turneringer. Efter deltagelse i turneringer, som eliteudvalget har givet tilskud til, er spilleren forpligtet til at underrette eliteudvalget om turneringens forløb og resultat.
  • Elitespilleren skal bære det af LPGC sponserede/udleverede tøj, når de repræsenterer LPGC, både i holdturneringer og i individuelle turneringer.

LPGC tilbyder følgende til elitegruppen:

Ugentlig træningssamling – nettotrup.

Eliteklubturneringer. I perioden april til oktober vil der være mulighed for at spille eliteklubturneringer. Disse turneringer afvikles som klubturneringer for at give elitespillerne mulighed for at vedligeholde deres hcp og giver desuden point til ranglisten. Afviklingen af disse turneringer vil fremgå af turneringsudvalgets hjemmeside og Golfbox.

Såfremt du kunne tænke dig at deltage, er du velkommen til at kontakte eliteudvalget. Hvadenten du er nuværende medlem i LPGC eller er kommende medlem i klubben.