
Herreklubben – vedtægter
Vedtægter for Herreklubben i Ledreborg Palace Golf Club
§ 1 Formål
Herreklubbens formål er at mødes til turneringsgolf og udbygge det sociale samvær og sammenhold mellem klubbens mandlige voksne medlemmer.
§ 2 Medlemmer
Herreklubben er hjemmehørende i Ledreborg Palace Golf, og optager aktive herrespillere over 18 år, som er medlemmer af Ledreborg Palace Golf Club og oppebærer et handicap, der giver tilladelse til spil på Ledreborg Palace Golfs 18 hullers bane.
§ 3 Bestyrelse
Klubbens bestyrelse vælges på den årlige generalforsamling og består af 7 medlemmer, som konstituerer sig selv med:
· Formand
· kasserer
· 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer
· 1 suppleant.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. Formand og 2 bestyrelses-medlemmer afgår i lige år. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer afgår i ulige år. Klubbens afgående formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer kan genopstille, dog kun for en (1) ekstra periode, hvorefter genvalg til bestyrelsen kan ske efter afvikling af en karensperiode på en valgperiode. Med mindre der ikke er andre interesserede.
Endvidere vælges:
en revisor og evt en suppleant.
(Revisor vælges for et år ad gangen)
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger. Protokollen beror hos formanden.
Såfremt formand eller kasserer afgår i utide, re-konstituerer bestyrelsen sig og suppleanten indtræder som fast medlem af bestyrelsen. Der udpeges ikke ny suppleant før næstkommende generalforsamling.
Bestyrelsen kan vælge at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
§ 4 Kontingent
Kontingentets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling. Kontingentet anvendes til afvikling af herredag, fællesarrangementer og præmier.
Medlemskab af herreklubben er bindende for 1 år ad gangen. Opsigelsesfrist 3 måneder før udløb af medlemskab.
Restance af kontingentindbetaling over 1 måned medfører eksklusion, med mindre der findes vægtige grunde til undladelse. Bestyrelse træffer beslutning desangående ved simpel stemmeflerhed.
§ 5 Generalforsamlingen
- Herreklubens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær general-forsamling afholdes hvert år indenfor perioden 1. februar – 31. marts. Indkaldelse med angivelse af dagsorden sker pr. email og ved opslag i klubben senest 14 dage før afholdelse.
- Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 7 dage før afholdelse.
- Generalforsamlingen ledes af en udenfor bestyrelsen valgt dirigent. Stemmeberettigede er kun aktive medlemmer og kun med én stemme. Hvert fremmødt stemmeberettiget medlem kan dog stemme ved fuldmagt for ét stemmeberettiget medlem.
- Beslutninger bestemmes ved almindeligt flertal og ved håndsoprækning, hvor disse vedtægter ikke foreskriver andet.
- Kampvalg ved besættelse af bestyrelses – og revisorposter skal foregå skriftligt. Der stemmes om samtlige ledige poster på én gang. Hver stemmeberettiget medlem kan stemme på højst det antal kandidater, der skal vælges og kun med en stemme på hver kandidat. Ved stemmelighed foretages omstemning mellem de kandidater som har lige stemmetal efter samme model.
- Der føres protokol for forhandlingerne på generalforsamlingen. Denne underskrives af dirigenten
§ 6 Ekstraordinær generalforsamling
- Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen bestemmer det eller når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen med angivelse af forslag til behandling.
- Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter begæringens modtagelse – og indkaldelse skal ske med mindst 8 dages varsel på samme måde som indkaldelse til ordinær generalforsamling.
§ 7 Den ordinære generalforsamlingens dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
4. Forelæggelse af budget og forslag til medlemskontingent til godkendelse.
5. Forslag fra bestyrelsen.
6. Forslag fra medlemmerne.
7. Valg af bestyrelsesposter.
8. Valg af revisor.
9. Eventuelt.
Forslag fremsat under punkt 9. eventuelt – kan ikke vedtages på den ordinære generalforsamling.
§ 8 Regnskab og revision
Det reviderede regnskab udsendes pr. email til samtlige medlemmer samtidig med indkaldelse til den ordinære generalforsamling.
§ 9 Generelle regler
For afvikling af golfspillet i herreklubben gælder de af The Royal & Ancient Golf Club of Sct. Andrews – fastsatte regler samt de af Ledreborg Palace Golf Club – med Dansk Golf Unions godkendelse – fastsatte lokale regler.
Overtrædelse af de gældende regler sanktioneres af Ledreborg Palace Golf Club efter indberetning fra herreklubbens bestyrelse.
§ 10 Vedtægtsændringer og opløsning af herreklubben
Til vedtagelse af ændringer i disse vedtægter og til beslutning om klubbens opløsning kræves at mindst 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.
I tilfælde af klubbens opløsning overgår klubbens formueforhold til Ledreborg Palace Golf Club.
___________________________________________________________________________________
Som besluttet på generalforsamlingen den 18. marts 2008.
Loading...